BestyrelsesPartner kan hjælpe din virksomhed planlægningen samt gennemførelsen af et forestående generationsskifte, således at både køber og sælger får det optimale ud af overdragelsen af virksomheden.
Hvad er et generationsskifte?
Et generationsskifte i en virksomhed er en hel eller delvis overdragelse inden for eller uden for familiekredsen. Et ønske om generationsskifte kan for eksempel skyldes ejerens alder eller andre forhold inden for virksomheden.
Et generationsskifte kan enten ske ved arv eller i levende live. Ved et ikke planlagt generationsskifte vil virksomheden efter ejerens død overgå til arvingerne. Boet eller et testamente vil fastlægge, hvem der herefter skal overtage virksomheden.
Ved et planlagt generationsskifte kan virksomhedsejeren fastlægge, hvornår og hvem der skal overtage virksomheden samt fastlægge vilkår herfor.
Det planlagte generationsskifte kan indebære overdragelse til en eller flere af følgende købere:
- En eller flere nøglepersoner i virksomheden overtager ejerskabet efter en fastlagt strategi, MBO – Management Buy Out.
- Brancheinvestor eller anden virksomhed er køber for at opnå strategiske synergier.
- Finansiel investor køber virksomheder for at opnå et stort afkast, – privat investor, investeringsselskab og kapitalfonde.
- Erfaren leder udefra køber sig ind i virksomheden, – MBI, Management Buy In.
- Familiemedlemmer overtager virksomheden udfra en klar strategi.
- Derudover kan der være tale om ledelsesmæssige generationsskifter, hvor ejer bevarer en hel eller delvis ejerandel, eller der kan være tale om et rent ejermæssigt generationsskifte, hvor hele eller dele af ejerkredsen udskiftes.
I en dialog med BestyrelsesPartner afdækkes, om det er én eller begge områder i generationsskiftet, der ønskes gennemført af ejeren:
- Det ledelsesmæssige generationsskifte – herunder rekruttering af en intern eller ekstern nøgleperson, samt udvikling af ejerens nye roller
- Det ejermæssige generationsskifte – herunder afklaring og planlægning af fordele og ulemper i et helt eller delvist salg, hvor ejeren bliver i virksomheden efter salget eller helt forlader virksomheden.
Begge disse væsentlige forhold har en vital betydning for virksomheden, og kan ved en uhensigtsmæssig overdragelse til en ny ejer, true virksomhedens eksistens. Overdragelse af ledelseshvervet er ofte den vanskeligste opgave, da man skal finde en løsning hvor man undgår at miste know-how, kundekontakter, medarbejdere osv.
Beslutning om disse forhold bør planlægges nøje, da den rette planlægning og gennemførelse af salgsprocessen får stor indflydelse på den pris, som ejeren kan opnå for sin virksomhed.
Proceduren kan opsummeres således:
- Afdækning af virksomhedens situation og ejerens ønsker
- Planlægning af salgsprocessen i hovedelementer
- Salgsmodning, – aktiviteter udarbejdes, der sikrer at salget og overdragelsen er optimal
- Udarbejdelse af salgsprospekt og virksomhedspræsentation på virksomheden
- Struktureret og anonym søgning efter købere og investorer
- Forhandlinger med udvalgte køberemner
- Købers gennemgang af virksomheden efter sikring af ”letter of intent”
- Overdragelse
Det planlagte generationsskifte kan forløbe over nogle måneder eller op til flere år, hvor der arbejdes aktivt med klargøring af virksomheden til salg gennem værdioptimering på alle områder indenfor kunder, medarbejdere, organisation, ledelse, økonomi og meget andet.
Hvis du ønsker en uforpligtende introduktion til de muligheder, der eksisterer inden for generationsskifte, så kontakt os på enten telefon eller e-mail:
- 53 73 17 60
- tho@bestyrelsespartner.dk